Lovgivning

ESG-rapportering står i dag som en central udfordring og mulighed for virksomheder, hvilket kræver både dyb indsigt og strategisk tilgang. Den komplekse natur af ESG-rapportering kræver en omfattende forståelse af både regulatoriske krav og mulighederne for bæredygtig innovation. Virksomheder, der formår at navigere i dette landskab, kan opnå både compliance og strategiske fordele, hvilket åbner op for nye veje til effektivitet og bæredygtig vækst.

Hvad er ESG-rapportering?

ESG-rapportering indebærer rapportering indenfor de tre områder i ESG, nemlig “environmental, social and governance”. Med bedre styring af de miljømæssige, sociale og ledelsesmæssige forhold, er der mulighed for at skabe større værdi for jer som virksomhed, for investorer og for samfundet.

Selve ESG-rapporteringen omfatter, at virksomhederne rapporterer om bæredygtige forhold, herunder eksempelvis ressourceforbrug, drivhusgasudledninger, værdikædemæssige forhold samt diverse sociale forhold, påvirkninger på samfundet og lignende.

Hvorfor skal min virksomhed arbejde med ESG?

Nye og stigende lovkrav har uden tvivl været en drivende faktor for, at virksomheder i stigende grad er begyndt at arbejde med ESG-rapportering. Samtidig er det også tydeligt, at ønsket om at være en ansvarlig virksomhed er motiverende for mange virksomheder i arbejdet med ESG. Og i mange brancher er det kundeefterspørgsel, der motiverer et øget fokus på bedre ESG data.

Når en virksomhed aflægger ESG-rapportering følger ofte en opfattelse af, at virksomheden er ansvarlig, og interessenter som kunder, investorer og medarbejdere får dermed tillid til virksomheden og samarbejdet hermed. 

ESG-rapportering kan være frivillig eller lovpligtig alt afhængig af den konkrete virksomheds størrelse

De vigtigste forkortelser

CSRD – Corporate Sustainability Reporting Directive

ESRS – European Sustainability Reporting Standards

SASB – Sustainability Accounting Standards Board